Hvad sker der for den skøre kælling?

Potchefstroom, Januar 2012. Foto Signe Vest, Nike

Var hun ikke stoppet? Er hun ikke lidt gammel? Og hvorfor tror hun at hun kan komme med til OL nu, når hun ikke kunne for 4 år siden??
Svarene er:
1) Jo
2) Jo -men ikke ældre end Heidi Jensen, da hun satte dansk rekord på 1500m!
Og  3) Det ved jeg jo heller ikke om jeg kan, men jeg tror jeg ved mere nu, om hvordan lige netop jeg skal træne til en 800m end jeg gjorde i 2008, og siden jeg ikke gider være sådan en gammel bitterfisse, som sidder om 20 år og siger -jeg skulle have givet det en chance…Ja, så giver jeg det en chance. Det har altid været min største sportslige drøm at deltage ved et OL. Jeg troede den var død og begravet, men drømme er åbenbart som ukrudt; de forgår ikke så let. Og en eller anden dag i august 2011 begyndte drømmen at spire frem igen. I mange måneder var den kun en spinkel lille spire, som kunne knuses hvert øjeblik hvis det viste sig, at min krop slet ikke kunne klare belastningen, eller at et liv som fuldtidsatlet alligevel ikke kunne forenes med at være mor og hustru, eller hvis viljestyrken og modet begyndte at svigte. Men ingen af delene skete, og jeg har kæmpet mig igennem den hårdeste og mest grundige vintertræning jeg nogensinde har lavet. På mirakuløs vis (og med hjælp fra Klinik og Massør Susanne Findsen) er det lykkedes mig at undgå alvorlige skader. Og nu, da jeg med lidt god vilje og tillid er kommet med på DAF’s uofficielle OL bruttoliste, er drømmen begyndt at ligne en noget mere genstridig plante, som det vil kræve en del magt at hive op med roden. Der er stadig mange ting, der skal gå min vej. Men jeg er ikke længere i tvivl om, at jeg er i lige så god form som førhen. Nu er spørgsmålet bare: Bliver det en ok sæson, eller en fantastisk sæson? Det er de små marginaler, og ikke mindst de næste måneders træning, som kommer til at afgøre det. Hold fingrene krydsede og følg med her på bloggen. Jeg skal nok opdatere på hvordan projektet skrider frem.



Skriv en kommentar