Svaret var Nej…

Foto Rasmus Rønholt. Potch Januar 2012

For et par dage siden gjorde jeg mit sidste forsøg på at kvalificere mig til OL i London. Det var et godt forsøg, men ikke godt nok. Dermed slutter et 10 måneder langt træningsprojekt, som blev født af ren og skær nysgerrighed efter at afprøve en hypotese. Spørgsmålet, som jeg ikke kunne leve uden at kende svaret på, var om jeg ved at fokusere målrettet på at forbedre min udholdenhed ville kunne blive en bedre 800m løber end jeg var før?

Jeg har altid overlevet på min hurtighed og syretolerance, men da jeg skulle skrive min løbebog indså jeg, at den måde jeg havde grebet mine tidligere forsøg på udholdenhedstræning an var forkert. Jeg havde slet ikke været realistisk i forhold til hvilket tempo jeg skulle løbe i for faktisk at kunne holde til og gennemføre den mængde træning der skal til før det rykker noget. Jeg havde altid bare forsøgt at følge med de andre mellemdistance løbere, syret totalt til og blevet så træt og overbelastet, at jeg konkluderede at det var spild af tid.

Men denne gang gik jeg tålmodigt til værks. Jeg byggede langsomt op, supplerede med crosstraineren og åd min stolthed når jeg lukkede og slukkede alle fællestræningerne. Jeg trænede langt mere end jeg nogensinde har gjort før. Men selv om jeg var stolt over at have rykket min tolerance for udholdenhedstræning, så blev jeg faktisk ikke ret meget bedre. Jeg fik målt min aerobe kapacitet og min iltoptagelse efter en god lang periode med aerob træning, og den var ikke forbedret. jeg blev heller ikke hurtigere på 5km eller på 6x1000m. Det var egentlig ret imponerende, fordi på de fleste almindelige mennesker ville man kunne måle en markant fremgang hvis man så målrettet gik efter at øge konditionen. Man plejer at sige, at det ikke kræver ret meget talent at blive bedre til at løbe langt, man skal bare træne nok. Men altså ikke i mit tilfælde.

Til gengæld tror jeg at den store mængde træning i vinter gjorde, at jeg klarede overgangen til den mere specifikke og intensive træning uden skader. Jeg kan ikke huske hvornår i min karriere jeg har trænet 10 måneder uden afbræk. Måske var det derfor, at sæsonen faktisk startede meget lovende. I mit første internationale stævne løb jeg 2.03.82, kun 2.5 sekund fra OL kravet. Normalt rykker man let 2.5 sekund i løbet af en sæson. Men da jeg løb 2.03 igen i mit 4. stævne kunne jeg godt se, at den anderledes tilgang ikke havde haft den ønskede effekt. Formålet med projektet var ikke at se om jeg kunne komme tilbage på samme niveau som førhen. Så kunne jeg jo bare have lavet den gamle træning, som virkede før. Nej, jeg ville se om jeg kunne blive bedre.

Til det er svaret “Nej”. Hvis der findes en (lovlig) måde hvorpå man kan forbedre min aerobe kapacitet og maksimale iltoptagelse, så kender jeg den i hvert fald ikke. Men alt andet lige, så har det været nogle fede 10 måneder. Jeg har nydt at få lov til at fordybe mig i træningen igen og mærke hvordan det føles at være i topform. Jeg har følt mig ekstremt priviligeret over at det kunne lade sig gøre, og taknemmelig for de mennesker, som har hjulpet mig og bakket mig op. Og jeg har fået det nagende spørgsmål ud af mit system. No hard feelings kære lunger og hjerte -I prøvede virkelig :-)



4 kommentare

  1. Per wrote:

    Kære Rikke, godt forsøgt, jeg ved du har givet alt (har trods alt set dig efter træning:), dejligt at du bevarede håbet og gave det dit alt. havde gerne set dig repræsentere Danmark i London. Mange hilsner Per

  2. Jens wrote:

    Hej Rikke, må tilstå, at det var først da jeg havde lagt tlf. besked hos Stig idag, at det går op for mig, at jeg ikke har fået checket op på dine sidste forsøg. Ærgeligt at det ændrede træningsprogram ikke gav det sidste løft. Det tegnede så fint for et par måneder siden, & det lød faktisk som om, at selve træningen i det mindste havde været lidt sjovere at udstå end den ‘klassiske’ syretræning.
    Har ikke selv løbet siden august grundet skade(r) – den længste inaktive periode nogensinde – uden at det har været et kæmpe afsavn, men begynder nu at få lyst til at komme igang igen.
    Vi glæder os over Bube’s flotte sølvmedalje på herresiden idag. Imponerende. (hvorfor hans løb lige nøjagtigt blev betragtet som en ‘taktisk triumf’, ved jeg ikke helt). Mvh Jens

  3. Anne wrote:

    Hej Rikke.

    Det er super motiverende at læse din blog og bog.

    Jeg er bare nysgerrig. Hvad er planen så nu? Har du et nyt mål?

    Mvh
    Anne

    • rikke wrote:

      Hej Anne
      Der skal nok komme nye mål, men lige nu er målet at producere en lillebror eller søster til min søn, så der bliver nok ikke de store bedrifter på atletikbanen lige med det første. Men jeg holder aldrig op med at elske at løbe og træne. I’ll be back :-)

Leave a Reply for Anne